Vedtægter

De aktuelle vedtægter kan ses herunder. De kan også downloadses på dette link: Vedtægter

Vedtægter vedtaget på SJSG´s ekstraordinære generalforsamling d. 11.juni 2019:

§ 1 Foreningens navn og hjemsted
Søndre Jersie Strands Grundejerforening (SJSG) Solrød Kommune.

§ 2 Foreningens formål
Vedligeholdelse af vejene, samt foretage enhver handling, der måtte have fælles
interesse for medlemmerne.

§ 3 Medlemmer
Som medlemmer i grundejerforeningen er grundejere på følgende veje:
Engsvinget
Irisvej
Løvvej
Rørsangervej
Holmehusvej
Lykkevej
Nyvej
Strandengen
Holmevænge
Lyngagervej
Pirolvænget
Dele af Jersie Strandvej

§4 Kontingent
Der betales ikke indskud ved indmeldelse, men kun kontingent. Grundejere med flere
parceller betaler kontingent for hver parcel. Det årlige kontingent fastsættes af
generalforsamlingen.
Kontingent opkræves i januar måned og skal være indbetalt senest 1. februar.
Medlemmer som er i restance og som ikke betaler senest 3 måneder efter påkrav slettes
som medlem af foreningen. Medlemmer som er slettet kan først optages igen når det
resterende beløb samt kontingentet for det løbende regnskabsår er betalt.

§ 5 Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Den ordinære generalforsamling afholdes en gang årligt inden 1. maj og indkaldelse
skal ske tidligst 4 uger før og senest 2 uger før dennes afholdelse.
Om spørgsmål, der ikke har været angivet i den med indkaldelsen følgende dagsorden
eller som ikke har været formanden i hænde rettidig, kan der ikke træffes gyldig
beslutning om på generalforsamlingen.
Kun medlemmer som har betalt kontingent har adgang til generalforsamlingen.

§ 6 Dagsorden
Valg af dirigent.
Bestyrelsens beretning for det forløbne år
Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse
Budget/Kontingent for det kommende år
Indkomne forslag
Valg af bestyrelsesmedlemmer – 3 i ulige år – 2 i lige år
2 bestyrelsessuppleanter
l revisor
l revisorsuppleant
Eventuelt

På foreningens generalforsamlinger og møder har hvert matr.nr. en stemme.
Enhver kan kræve skriftlig afstemning. Stemmeafgivning kan alternativt ske ved brev
eller fuldmagt. Intet medlem kan ved fuldmagt repræsentere mere end 5 medlemmer.
På generalforsamlingen vedtages forslagene med simpel stemmeflertal.
Ved vedtægtsændringer og til vedtagelse af forslag om vejanlæg og andre for
medlemmerne byrdefulde vedtagelser kræves dog, at over halvdelen af foreningens
medlemmer er til stede og at 2/3 del af de afgivne stemmer er for forslaget.
Er der ikke et tilstrækkeligt antal medlemmer mødt, indkaldes til en ekstraordinær
generalforsamling. Her kræves 2/3 del af stemmerne for vedtagelse af forslag uanset de
fremmødtes antal.
Der føres en kortfattet protokol om det på generalforsamlingen passerede. Denne
underskrives af dirigenten og foreningens formand og har herefter fuld bevisende kraft.
Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal fremsendes
skriftligt eller på mail til et bestyrelsesmedlem senest en uge efter udsendelse af
indkaldelse til generalforsamlingen.

§ 7 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes så ofte, som bestyrelsen finder det
nødvendigt eller senest 14 dage efter når mindst 1/4 del af foreningens medlemmer
med angivelse af en dagsorden har indgivet skriftlig begæring herom til formanden.
Stemmeafgørelse og vedtagelse af forslag foretages efter samme regler som anført i § 6.
Ekstraordinære generalforsamlinger indkaldes med mindst 7 dages varsel.

§ 8 Bestyrelsen
Grundejerforeningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges for 2 år
på generalforsamlingen. Genvalg kan ske.
Bestyrelsen varetager foreningens interesser i enhver henseende og repræsenterer den i
alle forhold og under ansvar for generalforsamlingen, ligesom den råder over
foreningens pengemidler til fremme af generalforsamlingens beslutninger.
Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastsætter selv sin forretningsgang og sammentræder
efter formandens indkaldelse. Ved formandens fravær varetages pligterne af
næstformanden.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede.
Beslutninger tages ved simpel stemmeflertal.
Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Der udarbejdes mødereferat fra bestyrelsens møder som efterfølgende underskrives af
mødedeltagerne.
Vedtægter vedtaget på SJSG´s ekstraordinære generalforsamling d.11.juni 2019 3

§ 9 Regnskab og revision
Foreningens regnskabsår løber fra l. januar til 31. december og skal indeholde:
Indtægts- og udgiftsregnskab
Status pr. 31.12
Oplysning om hvor foreningens midler er anbragt.
Regnskabet revideres af en generalforsamlingsvalgt revisor.
Revisoren har ret til uanmeldt revision.

§ 10 Tegningsret
Grundejerforeningens midler indsættes på bankkonti eller hvis det skønnes at være
bedre for foreningen, kan der foretages køb af obligationer.
Kassebeholdningen må ikke overstige kr. 600,-
Formanden og l bestyrelsesmedlem er tegningsberettiget overfor medlemmerne.
Kassereren kan betale faktura, girokort, overføre til kendte konti og lignende via
netbank. Bilag herfor forsynes med to underskrifter og indgår derefter i regnskabet.

§ 11 Medlemmernes forpligtigelser
Skader et medlem af foreningen de fælles interesser eller modarbejder foreningens
formål, kan han ved generalforsamlingsbeslutning udelukkes af foreningen.
Enhver grundejer er pligtig til at holde sin grund i pæn og ordentlig stand, jvf. de
tinglyste servitutter.
Såfremt veje, anlæg og lign. opbrydes eller beskadiges ved grundarbejde eller andre
foranstaltninger som er foreningen uvedkommende, er vedkommende ejer pligtig til
straks at foranledige det beskadiget sat i tilbørlig stand for egen regning.
Skulle vedkommende ejer undlade at istandsætte på tilbørlig måde inden en af
bestyrelsen fastsat frist, kan reparationen udføres af grundejerforeningen for vedkommendes
ejers regning.
Foreningen har i så fald som rette sagsøger regres overfor denne.

§ 12 Foreningens opløsning
Foreningen kan kun opløses ved urafstemning blandt alle medlemmerne.
For opløsning af foreningen kræves mindst at ½ delen af medlemmerne stemmer
herfor.
I tilfælde af foreningens opløsning tager generalforsamlingen beslutning angående
foreningens midler.